Tegninger

Jeg elsker at tegne! Det er det, det hele starter med. En god tegning. Det er også så dejlig nemt ift udstyr – det kræver bare papir og blyant (læs mere om hvilke blyanter jeg bruger under “materialer” og se mere om hvordan jeg gør under “processer”). Her er et par af mine blyantstegninger. Pigen, der tegner, er min datter (skønt at videregive glæden ved at tegne til næste generation). Elgen er fra et billede i en bog, træet er tegnet direkte fra hvor jeg sad – på en strand på Lesbos (hvor jeg var på yoga-ferie) i Grækenland.

Pige der tegner. Ann-Louise Bergström 2021

Jeg holder også meget af at tegne med sort filtpen. Dog laver jeg altid en skitse med blyant, som jeg siden visker ud når jeg tegner over med filtpen. Se mere om det på siden “processer”. Her er et lille udvalg af nogle af mine sort-hvide tegninger. De fleste er med filtpen, men der er også enkelte der er med andre materialer (kul eller vandfarver). Jeg er særligt godt tilfreds med denne elg, der brøler i det frostklare efterår.

Her ses flere af mine sort-hvide tegninger. Kontakt mig hvis du vil høre nærmere om enkelte af billederne, så kan jeg fortælle mere om motivet

Jeg tegner naturligvis også i farver. Tit laver jeg en basistegning med filtpen, som jeg så farvelægger med fx penseltusser. Jeg er også ret glad for Posca-tusser. Æslet længere nede er fx tegnet kun med Posca-tus.

Jeg havde et flip med at tegne fjollede fantasidyr i en periode. Jeg gav dem også sjove navne. Her ses en vampyr-axolotl, et dræber-næbdyr, en pels-fisk og en kloge-måge.

Jeg havde også et flip (i en periode) med at tegne/male svenske “utedass” i uvante omgivelser. Fx som her på bunden af havet i et koralrev. Jeg kalder serien for toiletkunst og vi har derfor flere af disse billeder hængende på toilettet derhjemme!