Hvis du studerer eller arbejder indenfor biovidenskab har du sikkert på et tidspunkt hørt om – eller arbejdet med – HeLa-celler. Måske ved du at “HeLa” er en forkortelse for “Henrietta Lacks”, idet cellerne stammer fra en kvinde med dette navn. Men der, gætter jeg på, stopper din viden.

Men hvem var Henrietta Lacks? Og hvorfor er HeLa-cellerne blevet så populære og udbredte i forskning?

Henrietta Lacks var en afroamerikansk kvinde, der blev født i Virginia i 1920. Da hun var fire år gammel døde hendes mor – og hun flyttede ind hos sin morfar på hans tobaksfarm. Her delte hun værelse med sin fætter, som hun senere blev gravid med – og gift med.

Efter at Henrietta havde født parrets femte barn, fik hun pludselig voldsomme smerter og blødninger fra underlivet. Hun blev sendt til Johns Hopkins hospitalet – et af de eneste hospitaler i området, hvor sorte borgere kunne få lægehjælp. Man fandt ud af at hun led af en aggressiv form for livmoderhalskræft – og behandling (med røntgen og radioaktivitet) blev igangssat. Det hjalp dog ikke meget og hun døde efter kun 9 måneder, i oktober 1951.

Her kunne historien være endt, hvis det ikke var fordi at der på samme hospital også var en forskningsafdeling, der arbejdede med at udvikle “udødelige” cellelinjer. På dette tidspunkt kunne man godt dyrke celler i laboratoriet, men de døde altid efter et stykke tid. Forskerene George Gey og Mary Kubicek hørte om Henriettas aggressive cancer og sneg sig derfor ind på sektionsstuen og snuppede et par prøver fra den døde Henrietta (uden at have fået tilladelse).

De dyrkede cellerne i laboratoriet og WOW – de voksede – og døde ikke! Den første “immortaliserede” cellelinje var “født”.

Herefter delte Gey gerne cellerne med alle andre – og de blev også kommercialiseret (uden at familien Lacks dog fik noget for det). De viste sig at være utroligt gode til mange ting, fx havde de en stor betydning for udviklingen af de første, effektive poliovacciner. Her kunne man bruge dem til at teste indholdet af funktionelle antistoffer i blodet hos vaccinerede.

Historien om Henrietta Lacks – og hvordan “hun” hjalp til i et af historiens med hæsblædende vaccinekapløb – kan man læse om i bogen “Matilda-effekten”. I bogen følger man også fire, delvist glemte, kvindelige forskere i deres kamp imod den frygtede sygdom polio.

Bogen udkom på FADLs forlag d. 1. dec 2025 og er lavet som en graphic novel – 100 % håndtegnet af mig.

Jeg kan også anbefale bogen   “The immortal life of Henrietta Lacks” by Rebecca Skloot, hvorfra jeg har meget af informationen  om Henrietta og HeLa-cellern.