Ny inspirationNye udstillinger

Marco Laganá i Piemonte

Jeg har netop været på ferie i Piemonte i Norditalien – og var inde at se en udstilling med kunstneren Marco Laganá i den lille by Neive. Wow! Han maler på papir, som han har revet i stykker. Aktuelt har han brugt papir fra en digtsamling (med tilladelse fra digteren), så der er kommet små, smukke citater med på billederne. Hans billeder er derfor en blanding af collage og maleri – og de forestiller især det smukke, piemontiske landskab i forskellige årstidsfarver. Meget smukt! Man kan besøge hans hjemmeside for at se mere.