Nye billeder

Mere med kul og pastel

Posted on

Jeg er blevet helt vild med at tegne med kul og pastel på farvet papir/karton. Især brugen af hvid på farvet baggrund er effektfuld. Jeg havde købt et stort (A2), rødt, ark karton og vidste først ikke hvad jeg skulle lave på det. Men de frygtelige skovbrande i Australien (det er vist et areal større end Danmark, der er gået op i røg – sammen med tusindvis af dyr; nogle arter er i overhængende fare for at uddø pga. dette) inspirerede mig til bedre måder at bruge kul på end at brænde det af. Her er så en (australsk) skovbrand lavet med kul og pastel på rødt karton. Lavet samtidigt med at jeg drak en dejlig kop the af min verdensmåls-kop!

forest fire ann-louise bergström
Ny inspiration

Nye materialer

Posted on

Jeg elsker at eksperimentere med nye materialer og metoder. Jeg har længe tænkt på at jeg ville prøve at tegne med kul og pastel i kombination  – på kulørt papir. Så idag købte jeg mit et kæmpe-ark gråt karton (A2-størrelse) og tegnede dette motiv af en lykkelig pige med sin kat.

Ny inspiration

Velkommen 2020

Posted on

Indrømmet! Jeg har aldrig været super-god til at tegne mennesker – ihvertfald ikke vellignende portrætter. Men det vil jeg lave om på nu! 2020 skal simpelthen være året, hvor jeg lærer det. Så jeg er gået igang med at øve mig…. Jeg tegner helst efter levende modeller (sniger mig til at tegne familien i sofaen), men tegner også efter fotografier. Her ses nogle af mine nyeste tegninger – der er et godt stykke vej til jeg er tilfreds. Men jeg prøver at tegne lidt hver dag.

Blyantstegninger
Ny inspiration

Velkommen til min kunst-blog

Posted on

Velkommen til nystartede kunst-blog / hjemmeside. Jeg håber at du vil synes at det er spændende! I menuen øverst kan du finde forskellige sider – dels nogle, hvor du kan se mine billeder  – men også noget om hvor jeg får min inspiration fra, hvordan jeg arbejder og hvilke materialer jeg bruger. Du kan også læse lidt mere om mig og hvorfor jeg tegner og maler og læse om de udstillinger, jeg har haft billeder med på. Jeg vil forsøge at løbende lægge nye billeder, idéer osv ud her på min blog. Jeg arbejder også på at tilføje svensk og engelsk som sprog. God fornøjelse!

Ann-Louise ved Skogabysjön