Hvad er vel mere passende end en julekalender med corona-tema i år? Her er billedet til d. 1. december. Udgangen fra et corona-test-center – en skraldespand fyldt til randen med brugte masker og en streng instruks om ikke at gå ind fra den forkerte side…
Jeg holder af at tegne ting, jeg ser når jeg går tur. Smukke eller mærkelige former i naturen, blade, træer døde dyr, osv. Men her på det sidste har der sneget sig en invasiv art ind på mine billeder… Filtpen og tusch på papir…
Her er et undervejs-billede. Og en version, jeg forsøgte mig med at farvelægge i Krita med akvarel.
Jeg er begyndt at lege med digital maling – jeg bruger programmet Krita, som er virkelig godt og kan mange ting. Kombineret med min tegneplade føles det næsten som at tegne / male rigtigt (bortset fra at det griser meget mindre). Her er et af mine første billeder – af en sur zebra.
I realize that I have many viewers from other contries than Denmark, so in the future, I will try to add my text in both danish and english.
I have started playing with digital art / digital painting in the program Krita. Combined with my graphic pad, it is almost as good as drawing / painting for real (only that it is not as messy!). This is one of my first images – of an angry zebra.
Udover at tegne og male analogt på papir og lærred (det kan jeg ikke undvære), så øver jeg mig også på at lave digitale illustrationer og kunstværker. Jeg er for nyligt begyndt at bruge Inkscape til at lave vektor-grafik og her er et eksempel på sådan et billede af en kamel.
Jeg går og lurer lidt på at forsøge mig med at lave en graphic novel. Jeg har læst en del på det sidste, der var virkelig gode, fx. “I skovens dybe stille ro” af Malin Biller. Eller “I rosens midte” af Martin Widmark. Også “Marie Curie – Et lys i mørket” af bl.a. Anja C. Andersen er virkelig flot lavet. Så jeg prøver også på at øve mig i at tegne i en mere stilistisk, tegneserie-agtig stil. Fx. denne ræv, tegnet med tyk, sort tus på A3-papir.